Om
Uddannelse, erfaring og interesser
Velkommen til Langers landskab
Jeg hedder Lone Langer
Jeg er uddannet Landskabsarkitekt fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (KU Sience, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet) i 2007.
Jeg har 18 års erfaring fra private tegnestuer og har beskæftiget mig med private haver, kirkegårde, legepladser og udearealer til skoler og institutioner samt udearealer til boligområder og virksomheder.
Jeg har desuden stor erfaring med vand i haven i form af svømmesøer og naturpools som jeg har tegnet for Junckerhaven siden lanceringen i Danmark i 2008
Jeg interesserer mig primært for at skabe haver med høj biodiversitet, der understøtter vores trængte natur, men det er selvfølgelig også vigtigt for mig at haven bliver designet til dig som haveejer ud fra dine ønsker og behov, så havens rum bliver levende og bliver brugt på lige fod med husets rum.
Bæredygtighed og ressourceforbrug ligger mig også på sinde, så evt. genbrug af materialer fra den eksisterende have er i mine øjne altid en ekstra overvejelse værd.
Min egen have er præget af en eksperimenterende og legende tilgang til indretning og pleje. Jeg ser det som min fornemmeste opgave at skabe plads til så mange forskellige arter som mulig. Dyr såvel som planter. Samtidig er haven et spisekammer både for mennesker og dyr. Det er en kæmpe fornøjelse at kunne hente friske grøntsager, frugter, bær og urter og spiselige blomster i sin egen have.
Haven er for mig som en udendørs forlængelse af boligen, der kan inddeles i rum og indrettes efter familiens ønsker og behov. Udendørs rum, som er fyldt med spændende muligheder for udfoldelse og en daglig berigelse i hverdagen.
Er du blevet nysgerrig efter mere, så kontakt mig og aftal et besøg.
